Brugte møbler

Skrevet d. 19. januar 2016


Køber du brugte møbler?

Gennem de seneste år er interessen og anvendelsen af brugte møbler steget. Folk køber både brugte møbler for at spare penge men også for at gøre deres bolig mere unik, da der oftest ikke findes møbler magen til. Udover at det er blevet en stigende trend med brugte møbler, så er der også flere der er begyndt at sælge ud af deres møbler. Flere begynder at sælge møblerne, når de eksempelvis selv køber nyt eller i forbindelse med oprydningen på loftet, i stedet for at sætte det på lossepladsen, som vi tidligere har haft tendens til.

 

Gør dit hjem unikt

Selvom at dit hjem består af en stor og ny sofa, et reolsystemet også er nyt samt andre store møbler, kan du stadig gøre dit hjem mere unikt og personligt. Du kan skabe en mere personlig indretning, hvis du eksempelvis køber en brugt gyngestol, klapbord eller vitrineskab, og placerer i stuen ved siden af din nye sofa.

 

Istandsæt dine slidte møbler

Du kan med få redskaber give et slidt og gammelt møbel helt nyt liv. Der er flere af de brugte møbler, som trænger til en kærlig hånd, og med en omgang maling kan du forvandle de gamle og brugte møbler. Som alt andet malerarbejde er forarbejdet meget vigtigt, da du opnår et bare holdbart og flottere resultat. Hvis du gerne vil male et gammelt træmøbel, skal du først og fremmest vaske møblet i grundrens. Derefter skal du slibe maling og lak af møblet med et stykke sandpapir. Her skal du være opmærksom på ikke at gøre det for groft, da det kan give unødvendige ridser. Dernæst skal du male møblet med grundmaling. Det kan være en god ide at male det to gange. Til slut kan du male møblet i den ønskede farve.

Hvis du køber et brugt møbel som er olieholdig, såsom mahogni og teak, skal træet affedtes, inden du kan påbegynde grundmalingen.

Se eventuelt denne video, hvordan et gammelt møbel er blevet til nyt:

 

Køb brugte møbler online

Førhen købte man altid brugte møbler i genbrugsbutikker, antikvitetsbutikker eller på loppemarkeder, men i dag bliver der solgt flere og flere brugte genstande via nettet. Du kan købe brugte genstande på diverse auktions sider, netbutikker samt på de sociale medier, hvor der oprettes flere grupper med salg af brugte ting. De fleste sider på de sociale medier, er private der sælger ud af deres ting. Salget foregår oftest ved en auktion, hvor der på forhånd findes en mindstepris, og derefter kan man byde indtil budrunden er slut.