Feng Shui indretning

Skrevet d. 19. januar 2016


Hvad er Feng Shui indretning?

Feng Shui er en filosofisk teori, der omhandler indretning og arkitektur. Formålet er at skabe et harmonisk samspil mellem mennesker og deres omgivelser. De personer, som udøver Feng Shui mener, at det har en positiv indvirkning på både sundhed, velstand og personlige forhold.

Det handler om at leve i harmoni med sine omgivelser. De energier, som findes fra omgivelserne og universet, kan vi mennesker blive påvirket af og disse kan enten være gavnlige eller skadelige for os. Ved hjælp af Feng Shui, kan man indrette sin bolig, så energierne har en positiv indflydelse på ens tilværelse.

 

For eller imod Feng Shui

Specielt i mange amerikanske hjem, har Feng Shui vundet indpas. Egentlig kan Feng Shui betragtes som almindelige tips til boligindretning, dog er der flere, som er imod denne måde at indrette sit hjem på. Dette gælder bl.a. arkitekter og veletablerede designere, som ikke kan se fidusen i denne indretning.

Derimod er tilhængerne begejstret for denne form for indretning, som har flere tusinde år på bagen.

 

Optimal indretning af din bolig

Uanset om du er til Feng Shui indretning eller anden boligindretning, kan du finde inspiration forskellige steder på internettet eller i de mange butikker, der findes i landet.

Tilhængere af Feng Shui mener, at den mest optimale indretning af dit hjem, kan begrundes ud fra en facitliste, som tager udgangspunkt i læren om Feng Shui.

 

Omgivelserne spiller en stor rolle

Flere forskere påstår at omgivelserne spiller en stor rolle for en persons velvære. Vi ved fra os selv, hvor vigtigt det er at bo i gode omgivelser, og det er nok de færreste, som ønsker at bo i et klamt og koldt hus, hvor indretningen ikke er eksisterende.